Foto/ TV 2

Anmeldelse: Klovn sæson 7

Der er kun én ting, man for alvor ikke må joke med i Danmark: Islam. Så det gør Frank og Casper naturligvis i det første afsnit af Klovn i ni år.

Klovne-Franks blodfattige kone Mia har sat sig for, at hun vil lære at spille elklaver. Og der står et brugt et af slagsen i den lokale moské, og så må Frank jo prutte prisen ned.

Det gør man ved at slikke muslim-røv, tænker Frank.

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Og han har regnet de der muslimer ud, føler han. Så han tager skoene af, vasker hænder og vender sig mod Mekka. Og brokker sig, når konen ikke lystrer en ordre (lige der behøver han ikke at spille komedie).

Men heldigvis kan vi godt afblæse den nye Muhammed-krise. For joken rammer klovnen som en boomerang. Som altid er det ham og ikke de brune, de gamle og de handicappede, vi krummer tæer over.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Og hvor har tæerne dog savnet den fornemmelse.

Efter seks sæsoner, to spillefilm og tre års pause er Frank Hvam og Casper Christensen i dén grad tilbage. I sæson syv er de ellevilde for at bevise, at Danmark stadig har behov for Klovn. Og efter de tre første afsnit er man overbevist.

 

Det er bedst, når det går ud over børnene

Sæson 7 har fået undertitlen Tilbage til hverdagen. Og hvor sjovt det end var at se Frank dumme sig i Hollywood i den seneste spillefilm Klovn Forever, så føles det så dejligt hjemligt at se Mia sende ham dræberblikke over hverdagens små do’s and dont’s. 

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Som da Frank viser format på forældremødet ved at melde sig som voksenansvarlig for klassens tur til vikingemuseet. Desværre opdager han først for sent, at han er gået til det forkerte forældremøde i parallelklassen. Se klippet her.

Udover alt det gode, vi kender, er sæson syv heldigvis også fyldt med friske idéer.

LÆS OGSÅ: Filmguide: 20 komedier der er så sjove at du faktisk gider at streame dem

Franks to børn er blevet store. Og når hans sociale handicap går ud over børn, gør det bare ekstra ondt i flovheds-musklen.

Behøver vi at mindes, hvordan Frank og Casper “håndterer” den unge Bo og hans mindre-end-gennemsnittet-tissemand i Klovn – The Movie?

 

LÆS OGSÅ: Journalisten, der fik vurderet sine kønslæber på tv: Jeg blev nødt til at bruge mig selv

Denne gang må Franks teenagedatter gå så grueligt meget igennem, da far kommer lidt for tæt på hendes kvindelige cyklus.

Men det er vand sammenlignet med, hvad han udsætter sin præpubertære søn for i afsnit to, der sprænger cringe-skalaen.

Vi er næsten helt oppe at røre ved svigermors pearl necklace fra Klovn – The Movie i incestuøs ad-faktor, da sønnen holder LAN-party for drengene fra klassen, mens Frank lige glemmer at logge sig af netværket.

LÆS OGSÅ: De 10 mest ubehagelige aldersforskelle på film

Overlegen Aqua-Lene gør sig til grin

En anden glædelig overraskelse er Lene Nystrøm, som spiller Casper Christensens seneste armcandy. Det er imponerende, hvor let hun fletter sig ind i en gruppe skuespillere, der har brugt årevis på at forfine den komiske timing.

“Hele Aqua skinner jo på mig nu”, forklarer Casper Christensen om branding-værdien i sin kæreste.

Lene Nystrøm viser sig at skinne ud over hele Klovn-serien.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Sådan skulle hylesjov filmklassiker egentlig have sluttet

Ikke engang skilsmissen fra Søren Rasted går fri:

“Lene kan bedst lide, at jeg er størrelse 50,” forklarer Casper, da han får syet sit jakkesæt ud. “Rasted var jo – da de mødtes, var han vist en 52 (…) med Hej Matematik og alt det lort, der går han op på en 54 – der skrider hun.”

Hendes selvironi er så overlegen, at hun minder os om, hvorfor vi elsker Frank, Casper, Mia og Klovn. Vi har næsten glemt, hvor selvoptagede og selvudslettende de kan være for vores skyld.

Klovn sæson syv kan ses på TV 2 og TV 2 Play.

 

luk
Vis flere nyheder