The Chilling Adventures of Sabrina
Foto/ Netflix

Sabrina skolens heks goes dark i ny Netflix-serie: Se de første billeder

Kalder alle 90’er-børn: Sabrina skolens heks vender tilbage i ny Netflix-serie – men ikke som vi kender hende. The Chilling Adventures of Sabrina handler om den teenage-heks, vi kender så godt, men hun er landet i et langt mørkere, mere blodigt univers.

Det ses tydeligt på de to første billeder fra serien, som Netflix har offentliggjort i dag.

LÆS OGSÅ: Sabrina skolens heks vender tilbage med ny serie – nu har Netflix afsløret datoen

The Chilling Adventures of Sabrina er baseret på den samme tegneserie som 90’er-serien. Den nye fortolkning er skrevet af Roberto Aguirre-Sacasa, som også står bag Riverdale-serien.

Så mon ikke vi kan forvente en mere dyster serie med knap så meget gak og gøjl, for eksempel fra den talende kat.

Hovedrolle fra Mad Men

Kiernan Shipka spiller titelrollen i The Chilling Adventures of Sabrinaog hvis hun ser bekendt ud, er det fordi vi kender hende som Don Drapers næsvise datter Sally i Mad Men

Allerede dér lyder den her reboot som en svært god ide.

Buffy vender tilbage: Vampyrdræber-serien skal genindspilles efter 20 år

Hun kommer til at se sådan ud:

Foto: NetflixFoto/ Netflix

Hendes lyse page sidder næsten, som den gjorde på Melissa Joan Hart i Sabrina skolens heks fra 1996:

Okkult ritual

Men det andet foto fra The Chilling Adventures of Sabrina viser, at vi kan forvente en helt anden Sabrina. 

Her er hun midt i, hvad der ligner et okkult ritual, komplet med en ring af hekse, en jomfruelig hvid kjole – og måske en heksekappe?

LÆS OGSÅ: Ny Buffy serie: Vi har castet Angel, Spike, Willow og alle de andre anno 2018

Måske er det her Sabrinas “optagelsesritual” som heks.

Det finder vi ud af den 26. oktober, når The Chilling Adventures of Sabrina lander på Netflix.

Foto: Netflix

 

luk
Vis flere nyheder