Idris Elba i Cats
Foto/ Shutterstock

Idris Elbas næste film lyder vanvittig: Han skal instruere, producere, lave musik og spille hovedrolle

Vi har endnu ikke set noget, som Idris Elba ikke kan. Nu vil han lave en film stort set på egen hånd – og vi kan faktisk ikke mønstre ret meget skepsis. Hans nye projekt er Klokkeren fra Notre Dame, og det lyder ret fantastisk.

Idris Elba brød igennem i The Wire, og siden har han både spillet formidabelt i blockbusters som Thor-filmene som Heimdal, lagt stemme til Shere Kahn i Junglebogen og slået på skurke i politiserien Luther.

LÆS OGSÅ: Vi får en ny Fast and the Furious-film: Og Idris Elba skal spille skurken

Og han har netop instrueret sin første film, gangsterdramaet Yardie.

Så nu er han klar til at springe ud i sit hidtil mest ambitiøse projekt, fortæller han til Empire: En total nyfortolkning af Victor Hugos klassiske historie om Klokkeren fra Notre Dame. 

Som at kaste sig ud i triatlon

Filmen skal laves i samarbejde med Netflix, og det er et “utroligt skræmmende” projekt, fortæller Idris Elba til Empire.

Han har sat sig for både at instruere, producere og lave musik til filmen. Og nå ja, så skal han også spille hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Idris Elba mener, at verden er klar til en sort og kvindelig James Bond

“Filmen lever lige nu kun i min hjerne. Jeg er meget heldig, at jeg har den her klassiske fortælling at genopfinde. Så nu handler det om, hvordan det skal føres ud i livet. Jeg kaster mig helt bestemt ud i mere, end jeg har gjort i nogen tidligere projekter, med alle de hatte jeg skal have på.”

“Men hey mand, det er derfor, jeg er her. Jeg er en entertainer, ikke? Jeg ser det lidt som en atlet, der kaster sig ud i et triatlon.”

Som sagt, vi er overbevist om, at Idris Elba kan alt.

luk
Vis flere nyheder