Homeland sæson 8
Foto/ Showtime

Så er det afgjort: Nu ved vi, hvornår Homeland slutter

Carrie har fanget terrorister de seneste syv år. Men til næste år er det slut. Homeland sæson 8, som har amerikansk premiere i juni 2019, bliver den sidste.

Det bekræftede direktøren for den amerikanske tv-kanal Showtime David Nevins på et pressemøde, skriver Variety. 

Serieskaberen Alex Gansa og Carrie-skuespilleren Claire Danes har længe lagt op til en afslutning:

LÆS OGSÅ: De 10 absolut bedste krimiserier på Netflix, du kan se lige nu

“Alex og Claire begyndte begge at tale om det under sidste sæson,” fortalte David Nevins.

Det var vigtigt at stoppe, før serien udvandede sig selv, forklarede programchefen hos Showtime Gary Levine også:

“Den humper ikke ind i solnedgangen. Sidste sæson var en af de bedste nogensinde.”

Carrie er klar til pension

Spændingsniveauet i Homeland har været i sjette gear i syv år, og vi kommer til at savne Carries freak outs og en nyskabende serie om krig i en moderne verden.

Allerede i april åbnede Claire Danes op om, at Homeland sæson 8 ville blive den sidste.

Hun fortalte radioværten Howard Stern, hvordan det føles at skulle sige farvel til en prisbelønnet serie og en elsket karakter.

LÆS OGSÅ: 7 gange, hvor filmskaberen var med til at løse en virkelig mordgåde

Det føles “virkelig blandet,” sagde hun. “Jeg er klar til at trække mig tilbage fra det.”

Hendes karakter Carrie “er en hel del”.

Det kan man jo kun give hende ret i. Men det er derfor, vi elsker Carrie.

Det vides endnu ikke, hvornår sæson Homeland sæson 8 rammer Danmark.

luk
Vis flere nyheder