Mission Impossible - fallout anmeldelse
Foto/ Chiabella James / David James

Danske anmeldere jubler: Ny Mission: Impossible-film er “perfekt biografoplevelse”

Hypen har været helt i top op til den sjette film om Ethan Hunt, som må klatre på klipper, klatre op ad en skyskraber og svæve i stålwires for at redde verden. Og Tom Cruise-filmen lever op til forventningerne og mere til ifølge de danske anmeldere. Action-scenerne får klapsalver for at sprænge rammerne for, hvad vi hidtil har set på film. I sin femstjernede Mission: Impossible – Fallout anmeldelse sammenligner Soundvenue en sekvens i filmen med den ikoniske motorcykeljagt på en motorvej i The Matrix Reloaded:

LÆS OGSÅ: Tilfældigt? Jo længere Tom Cruise løber i en film, jo bedre anmeldelser får den

“I Mission: Impossible – Fallout gør Tom Cruise dem nu kunsten efter, og dermed skriver han og Christopher McQuarrie, der også instruerede Mission: Impossible – Rogue Nation, sig direkte ind i filmhistoriens annaler over de mest åndeløst spændende (og overdådigt farlige!) biljagter nogensinde.”

Bedre end The Rock

Politiken giver fire stjerner i sin Mission: Impossible – Fallout anmeldelse og kalder den en “perfekt designet sommerblockbuster”.

Her bliver actionscenerne også fremhævet med en stikpille til Dwayne “The Rock” Johnsons seneste actionfilm Skyscraber:

LÆS OGSÅ: Tom Cruise udfordrer rædselsslagen James Corden til at hoppe ud fra et fly med ham

“(Det) ser det da også en hel del mere ægte ud, når Tom Cruise dingler fra en helikopter, kører på motorcykel i fuld fart imod kørselsretningen eller løber hen over hustagene, end det gør, når muskelmanden The Rock i sin seneste film badutspringer udenpå en brændende skyskraber.”

Jyllands-Posten udnævner Mission: Impossibltil en af en af de “allerbedste actionserier nogensinde” og den sjette film i rækken til “en perfekt biografoplevelse”.

Spild af tid

Ser man bort fra action-præstationerne, er enkelte anmeldere dog også kritiske over for Tom Cruise-filmen. Filmmagasinet Ekko uddeler kun tre stjerner i sin Mission: Impossible – Fallout anmeldelse og beskylder filmserien for at stå i stampe:

“Den sjette film i rækken føles som en bragende gentagelse af noget, vi har set mange gange før.”

LÆS OGSÅ. 10 fejl og ulykker på film, der kom til at koste kassen

Ekstra Bladet står alene med en total nedsabling. I en tostjernet Mission: Impossible – Fallout anmeldelse beskyldes Tom Cruise for at være “smagløst selvfed”. Og historien for at være “nærmest imponerende uopfindsom”:

“Fordi Mission: Impossible – Fallout når alt kommer til alt, ikke er andet og mere end et udstillingsvindue for Tom Cruises forfængelighed. Det er ærlig talt spild af vores tid.”

Skamløst underholdende

Men det synspunkt står Ekstra Bladet ret alene med. Også blandt udenlandske anmeldere. På databasen Rotten Tomatoes, som samler internationale anmeldelser, har filmen fået en positiv modtagelse af 97 procent af anmeldere.

De fleste danske anmeldere er ganske enige.

Se Tom Cruise overgå sig selv med livsfarligt ’Mission: Impossible’-stunt

BT uddeler fem stjerner i den højst begejstrede Mission: Impossible – Fallout anmeldelse:

“Det er hæmningløst og skamløst underholdende, og spilletiden på to timer og 27 minutter er ikke et øjeblik for meget. Og så formår filmen i øvrigt elegant at fungere som selvstændigt værk, men samtidig binde tråde til de tidligere film, så det giver et ekstra lag, hvis man har set alle filmene.”

luk
Vis flere nyheder