Bruce Willis roast
Foto/ Comedy Central

Demi Moore sviner eksmand til: Her er de 10 sjoveste jokes fra Bruce Willis roast

Hele verden elsker Bruce Willis. Hvis hans ego ikke skal eksplodere, bliver vi nødt til at pille ham ned engang imellem. Det er hele idéen med den amerikanske kanal Comedy Centrals legendariske programmer, hvor celebrities frivilligt stiller op til at lade sig “riste” af jokes fra komikere og kendte venner. Søndag den 29. juli var det blevet tid til en Bruce Willis roast.

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Stjernen tog imod med store grin, da stjerner som Edward Norton, Joseph Gordon-Levitt, livstilsikonet Martha Stewart og basketball-stjernen Dennis Rodman bombarderede ham med stand-up-stikpiller.

Men aftenens vinder blev uden sammenligning Bruce Willis’ ekskone Demi Moore, som havde et hel arsenal af sarkastiske skyts med fra 12 års ægteskab.

Vi har samlet de 10 sjoveste burns fra den episke Bruce Willis roast.

Kærlighedserklæring

Skuespilleren Edward Norton (Fight Club, American History X, The Incredible Hulk) har lavet flere film sammen med Bruce Willis og gennem tiden er de blevet venner. Men Edward Norton var ikke blev for en god Bruce Willis roast:

“Jeg elsker dig. Eller også er jeg bare en rigtig god skuespiller, som spiller, når jeg siger det. Du ville ikke kunne se forskel, og det er derfor, jeg elsker dig.”

– Edward Norton

 

LÆS OGSÅ: Første Glass-trailer er ude, og genforeningen er episk

Børnenes tarv

Comedy Central roasts har altid et par professionelle komikere med i programmet, som kan garantere nogle brutale grin. Nikki Glaser valgte at gå efter Bruce Willis’ velgørenhedarbejde:

“Bruce har været meget aktiv hos Make-A-Wish Foundation, hvor man får syge børn til at møde dig, så døden ikke længere virker så frygtelig.”

– Nikki Glaser

 

LÆS OGSÅ: Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

Faderskabstesten 1

Komikeren Jeff Ross er fast inventar i alle Comedy Central roasts. Og han viser hvorfor, med en lige højre til Bruce Willis’ privatliv:

“Jeg har mødt Rumer, din datter. Jeg går ud fra, at det er det navn, en mor giver dig, når hun ikke er 100 procent sikker på, hvem faren er.”

– Jeff Ross

 

LÆS OGSÅ: Internettet er stadig liderligt. Her er top 30 over de par, fans har shippet hårdest i år

Sikke en karriere

Skuespilleren Joseph Gordon-Levitt (Inception, (500) Days of Summer, Don Jon) har spillet en ung version af Bruce Willis i Looper. Og han elskede at stikke sit ældre forbillede et passivt-aggressivt kompliment:

“Sikke en karriere. The Fifth ElementDen sjette sansThe Whole Nine Yards12 Monkeys, nul Oscars.”

– Joseph Gordon-Levitt

Salt uden peber

Og Joseph Gordon-Levitt slog til igen:

“Bruce Willis er, hvad du får, hvis du isolerer den hvide del af Dwayne ‘The Rock’ Johnson.”

– Joseph Gordon-Levitt

Godt skuespil

… Og igen:

“Jeg elsker Den sjette sans. Det er en fantastisk film og en virkelig imponerende skuespilpræstation. Jeg ved ikke, hvordan du lod, som om du ikke var flov, mens et 10-årigt barn spillede dig totalt under brædderne.”

– Joseph Gordon-Levitt

 

Twist-slutning

Men Demi Moore – ekskonen i rummet – vandt uden diskussion aftenens Bruce Willis roast. Hun var gift med Bruce Willis fra 1987 til 2000. Og hun havde en høne at plukke med sin eks:

“Jeg ser lidt på vores ægteskab, som jeg ser på Den sjette sans: Du var død hele tiden.”

– Demi Moore

Faderskabstesten 2

Faktisk kunne hun slet ikke stoppe, da hun først kom i gang:

“Jeg vil bare sige: Vores tre døtre er utroligt veltilpassede, taget i betragtning at to af dem er halvt Bruce Willis.”

– Demi Moore

En gavmild mand

“Hvad I måske ikke ved, er, at Bruce er super generøs. Da vores datter Rumer var baby, og det var hans tur til at skifte ble midt om natten, så plejede han at læne sig over og hviske: Jeg vil give dig 1.000 dollar lige nu, hvis du skifter den ble.”

– Demi Moore

Uanset hvad

“Uanset hvad vil du altid være familie. Du har været en god ven, en god far og uden tvivl en af mine top tre ægtemænd.”

– Demi Moore

 

luk
Vis flere nyheder