The Log Lady fra ‘Twin Peaks’ får sin egen dokumentarfilm!

Der er mange karakterer fra ‘Twin Peaks’, vi elsker. Vi har et særligt soft spot for The Log Lady.

Den lidt småskøre kvinde, der evigt og altid bærer rundt på en fyrrekævle, og som giver kryptiske lektioner om livet, er ret fantastisk. Ikke mindst fordi hun bliver spillet så eminent af afdøde Catherine E. Coulson.

Serien ingen ser, men alle taler om, slutter i dag

Og nu får kvinden bag The Log Lady – helt fortjent – sin egen dokumentarfilm.

Det er filminstruktøren Richard Green, der ifølge Indiewire vil lave en dokumentar dedikeret til den ikoniske kævlekvinde.

Green har startet en Kickstarter-kampagne for at samle penge ind til at gå i gang med dokumentaren, der skal hedde ‘I Know Catherine, The Log Lady’.

Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Dokumentaren skal ikke bare tage udgangspunkt i Coulsons rolle i ‘Twin Peaks’, men også andre aspekter af hendes liv, blandt andet hendes arbejde som ihærdig forkæmper for miljøet og spirituel rådgiver i det jødiske samfund.

David Lynch har sagt ja

Catherine E. Coulson døde for tre år siden, 71 år gammel. Men David Lynch, skaberen af ‘Twin Peaks’-serien og en god ven af Catherine E. Coulson, har allerede takket ja til at deltage i den kommende dokumentarfilm om hende.

De to nåede at kende hinanden i årtier, siden Lynch i 1977 debuterede med filmen ‘Eraserhead’, hvor Coulson var med som assisterende instruktør.

“Folk vil lære så meget om hende og sætte pris på hende som menneske. Hun er en, der virkelig skal sættes pris på,” siger David Lynch i forbindelse med Kickstarter-kampagnen.

Vi kan ikke vente med at lære The Log Lady endnu bedre at kende!

luk
Vis flere nyheder