Once Upon a Deadpool teaser
Foto/ Joseph Lederer

‘Deadpool 2’ er endnu mere flabet, blodig – og skabskonservativ

”Du er virkelig dark, er du sikker på, du ikke er fra DC-universet?” spørger Deadpool sin nye fjende i en af de sjoveste af de cirka 110 metajokes, han fyrer af på 120 minutter.

Så introducerer han sig selv som Batman.

Batman er som bekendt den helt, Gotham fortjener, men ikke den helt, Gotham har brug for.

Har vi overhovedet brug for fredsforstyrreren Deadpool nu, hvor vi får cirka én supersize portion superheltefilm eller -serie om måneden?

LÆS OGSÅ: Har Gwyneth Paltrow lige spoilet den næste Avengers-film?

Deadpool er meget mere Deadpool

Svaret er ja. Vi har stadig brug for Deadpool. Han fungerer lidt som et afføringsmiddel.

Han hjælper os med at fordøje alle sine superkolleger ved at pege fingre af deres metaltræthed, grine af dem og skampule deres selvhøjtidelige spandex-popo, som Deadpool, der er endnu mere aggressivt liderlig og biseksuel i toeren, ville foretrække det.

LÆS OGSÅ: Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

Deadpool er faktisk på alle måder mere Deadpool. Instruktør David Leitch har tilsyneladende justeret for superhelteinflationen.

Deadpool er mere beskidt i kæften, mere sjov, mere dark, mere blodig, mere meta. Og mere modstander af hele idéen om at være en helt. I hvert fald på overfladen.

I praktik hos X-Men

Det hele starter med et spektakulært selvmordsforsøg: en cigaret, en åben ovn, en håndfuld olietønder og 100 stykker Deadpool svævende gennem luften til tonerne af ’I’m all out of love’ (Gud forbyde, at Wolverine skulle gå ud med den mest dramatiske dødsscene, som han siger. Det har bare ikke helt samme effekt, når man som Deadpool kan regenerere sig selv.)

LÆS OGSÅ: Anmelderne taber kæben: ’Deadpool 2’ er endnu blodigere og frækkere

Deadpool er nemlig i identitetskrise, efter hans tuttenuttede forhold til eks-luderen Vanessa endnu engang bliver forpurret.

Han har skyldfølelse over fortidens synder som lejemorder. Men han orker bare ikke det der med at være heroisk. Det bliver slået fast i et glorværdigt grineren praktikforløb hos X-Men.

Men da han møder den overvægtige og mishandlede tween-knægt Russell, bliver helten tvunget frem i ham.

Deadpool må beskytte Russell fra den omtalte DC-værdige skurk Cable, et brød af en motherfucker med en robotarm (alle franchises med respekt for sig selv må have en robotarm), som er rejst tilbage fra fremtiden for at løse et problem med vold (indsæt selv Terminator-joke).

Marvel-skurk af højeste karat

Cable bliver spillet af Josh Brolin, der netop har reddet Avengers-universet med den første interessante skurk i årevis som Thanos i ’Avengers: Infinity War’.

LÆS OGSÅ: Filmguide: 20 komedier der er så sjove at du faktisk gider at streame dem

Og det er især hans fortjeneste, at der kommer langt mere kød på skurkegalleriet i ’Deadpool 2’ end i etteren og de fleste konkurrerende Marvel-film.

På magisk vis finder manusforfatterne Rhett Reese og Paul Wernick tid mellem kugleregnen af gøgl til at grave endnu dybere i Deadpools psyke.

Selvmordsforsøget er kun starten på en overraskende mørk indre rejse, hvor drengerøven må konfrontere skyld, sorg og frygt for faderansvar.

Det er endnu mere magisk, at Ryan Reynolds zigzagger  mellem troværdig smerte og gylden komisk timing hver eneste gang.

Blodfattige tricks

Men Deadpools identitetskrise smitter af på filmen. Den har ikke andet end hån tilovers for superhelte-genren, mens den samtidig springer ud af skabet som flaming superheltefilm.

Satiren trækker flere minutters rent grin, når Deadpool skal samle sin egen superheltefamilie med det kønsneutrale navn X-Force (bevares, vi lever i 2018), hvor det mest effektive medlem viser sig at være badassen Domino, hvis superkraft slet og ret er held.

LÆS OGSÅ: Ryan Reynolds skal spille Pikachu i ny Pokémon-film

Til gengæld kan ’Deadpool 2’ ikke sige sig fri for de trætte tricks, filmen er så ivrig efter at roaste.

En blodfattig CGI-slåskamp bliver ikke mindre blodfattig af, at Deadpool annoncerer: ”CGI-fight coming up!” Og hvis Deadpool virkelig vil vise nosser som den frække anarkist i klassen, hvorfor så ikke gøre alvor af flirteriet og udnytte R-ratingen til man-on-man action – bare et kys, eventuelt?

Verdens sjoveste post-credit scener

Men Deadpool kan i længden ikke undertrykke sin indre, konservative superhelt. Og selvom han er i ironisk topform, da han udnævner ’Deadpool 2’ til en ”familiefilm”, er den måske ikke helt så provokerende, som han gerne vil gøre den til.

I en tid med kronisk superhelteforstoppelse er Deadpool den helt, vi har brug for.

Men han er også den helt, vi fortjener. For selv når han udpeger de slidte kneb for os og slår en hånlig latter op, så labber vi skidtet i os.

Men hvad gør det, når knebene sjældent har været sjovere. Og når balladen sluttes af med de mest opfindsomme post-credit-scener, jeg nogensinde har set.

luk
Vis flere nyheder