The Simpsons besøger Danmark – og Sidse Babett Knudsen vil knalde Homer

Nøgne bryster på reklameskiltene, en milliard cyklister og forførende smukke lyshårede mennesker.

The Simpsons er kommet til Danmark for at tage pis på alt, der er dansk.

I det nye afsnit af den ikoniske serie, der kører på 29. sæson, tager den gule familie til Danmark for at udnytte vores velfærdssamfund.

5 film der forudsagde fremtiden uhyggeligt præcist…

Farfaren i familien, Grampa Simpsons, har brug for dyr lægehjælp, og i Danmark er sådan noget jo gratis i modsætning til USA, så hvorfor ikke hoppe på et fly og tage hertil for at udnytte det dejlige gratis danske sundhedsvæsen.

Bryster og promiskuøse danskere

I afsnittet falder de fleste af familiemedlemmerne pladask for vores lille hyggelige land (og vi forstår dem godt).

Marge elsker de høflige danskere og virkelig lækre mænd, Bart er pjattet med reklamerne med bare bryster, og Lisa Simpson er selvfølgelig helt vild med vores vindenergi.

Den eneste, der ikke er oppe at ringe over vores land, er Homer, der bare gerne vil hjem til Springfield og spise god amerikansk mad igen.

Afsnittet, hvor Simpsons er i Danmark, er netop blevet vist på amerikansk tv.

De her 7 ikke-hvide tegnefilmfigurer bliver spillet af hvide ”stemmer”

De amerikanske anmeldere er dog ikke synderligt begejstrede for det danske afsnit. Nogle synes, at afsnittet er for rodet og kommet lidt for hurtigt over dilemmaerne, mens andre mener, at der simpelthen bliver gjort for lidt grin med danskerne.

Simpon-familien kommer både forbi Tivoli, Nyhavn og Kronborg, og vores egen Sidse Babett Knudsen er også med i afsnittet, hvor hun lægger stemme til en promiskuøs dansk kvinde, der gerne vil i seng med Homer.

Standard dag i Danmark.

luk
Vis flere nyheder