Foto/ Photo by 2015 Fox Broadcasting Co. CR: Scott Schafer/FOX

‘Brooklyn Nine-Nine’ bliver ikke forlænget – og selv ‘Star Wars’-skuespiller er rasende

OPDATERING: Den amerikanske tv-kanal NBC har valgt at overtage ‘Brooklyn Nine-Nine’ og sørger for, at sæson seks alligevel bliver til virkelighed. Tak, NBC!

I et hjernedødt move har Fox valgt at droppe komedieserien ‘Brooklyn Nine-Nine’.

Den skarpe komedieserie om livet på en politistation i New York slutter altså med femte sæson.

Og nu skal vi så bare acceptere, at det er slut med at følge blærerøvspolitibetjenten Jake Peralta, spillet af den tidligere ‘Saturday Night Live’-stjerne Andy Samberg, den altid overseriøse kaptajn Holt og Gina Linetti, der ikke giver en fuck for, hvad andre tænker.

Hvorfor Fox har besluttet sig for at aflyse flere sæsoner af serien er en gåde for de mange fans. Og på Twitter tog mange nyheden særdeles tungt. For eksempel Star Wars-skuespilleren Mark Hamill:

‘Brooklyn Nine-Nine’ havde premiere i 2013, og serien har blandt andet vundet en Golden Globe for bedste komedieserie i 2014.

De første tre sæsoner kan streames på Netflix.

luk
Vis flere nyheder