Foto/ TV 2 Zulu

Zulu har lavet verdens mest hemmelige reklamer for ny serie

Hvordan får man folk til at se en ny tv-serie? Åbenbart ved at reklamere i horoskopper.

Har du læst den seneste udgave af Horoskopbladet Stjernerne?

Nej, okay. Men det burde du måske.

I den har TV 2 Zulu nemlig lavet en pænt grineren reklame for deres nye tv-program, Den værste dag i mit liv.

Her fortæller kendisser som Dennis Knudsen, Sarah Grünewald og Lina Rafn om, ja, den værste dag, de har haft i hele deres liv.

“TV 2 Zulu har kigget i stjernerne. Og mandag den 23. april bliver en rigtig dårlig dag,” spår Zulu i horoskopet som reklame for det nye program.

Derudover har Zulu også reklameret for programmet en række andre obskure steder. Blandt andet hos den lille podcast Fredagsslik samt hos Radio Tønder (ja, vi ved, det er underligt).

Zulu har også reklameret i fodboldklubben Aarhus Fremads kampprogram.

Her fortæller assistenttræner Michael G. Pedersen om den absolut værste dag, han har haft i sit Aarhus Fremad-liv. Det var en kamp i 2. division, hvor Aarhus Fremad med en 1-1 mod HIK endte med at rykke ned i Danmarksserien. Bagefter skulle han dog heldigvis til bryllup.

“Det var en rigtig lortedag, men heldigvis tog det mig ikke mere end et par timers druk, før jeg ikke kunne huske noget som helst fra den,” siger Michael G. Pedersen i kampprogrammet.

Udover at være et program med skæve historier fungerer det også som en slags terapigruppe – så vi alle kan få det bedre med alle de elendige dage, vi har i vores liv.

Hvis “Den værste dag i mit liv” er lige så grineren et program, som reklamekampagnen er genial og besynderlig, ja, så bliver vi nok nødt til at se den!

Den bliver vist hver mandag kl. 22.05 på Zulu. Og hele tiden på TV 2 Play.

Og ja. Inden du skrider, bliver du lige nødt til at høre det sønderjyske ikon Holger Wollesen fra Radio Tønder forklare dig, hvorfor du skal se ‘Den værste dag i mit liv’.

Holger Wollesen fra Radio Tønder har en vigtig meddelelse til jer alle!

A post shared by Rasmus Hasager (@rasmushasager) on

luk
Vis flere nyheder