Foto/ Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix Denmark

Twerk Queen: Sådan bliver du “perfekt”

Drop de uopnåelige krav og hav en glad krop istedet.

DR har lige haft tema om perfektion. Det udmønter sig blandt andet i programmer som ”Miss Perfect”, ”De perfekt piger” og ”Besat af den perfekte krop”.

Og så udmønter det sig i, at min Instagram forleden var fyldt med billeder af tomme køleskabe og beskidte opvaske med hashtagget #uperfekt fra diverse kendte mennesker.

LÆS OGSÅ: Twerk Queens aprilsnar var alt for fræk til Facebook. Så blev hun blokeret i 8 dage

Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på, at livet med tomt køleskab og vasken fyldt med beskidte gryder også er værdigt (take it from one who knows). Det er også vigtig, at vi sætter fokus på, hvordan kampen for at være perfekt, påvirker unge menneskers liv, nogle gange til en ekstrem grad.

Men jeg synes, at det er vigtigere at prøve at se bagved ideen om det perfekte og ændre det koncept.

For hvad betyder perfekt?

Slanke, glatte, symmetriske kroppe

At beskrive noget som perfekt er jo resultatet af en vurdering, og for at vurdere må man have nogle krav at bedømme det ud fra.

Når noget et perfekt, betyder det, at det lever 100 procent op til de krav, man har stillet til det. Nogle af de krav, vi vurderer kroppe ud fra i dag, er, at de skal være slanke, glatte (få steder må de dog godt være behårede f.eks. på hovedet, øjenbryn og i den nedre del af ansigtet, når det er mænd), symmetriske, hårde, kurvede/ fyldige dog kun de rigtige steder – på kvinder er det f.eks. på brysterne og hofterne, hos mænd er det f.eks. på biceps eller skuldrene.

LÆS OSGÅ: Twerk Queen: Jeg har et par problemer med Miss Danmark

Det er sjældent, at de krav, vi vurderer os selv og andre ud fra, italesættes eksplicit. Oftest kommunikeres de til os ved at vise os resultatet: ”det perfekte”.

Vi er nødt til at anerkende, at ideen om at sætte kravene til at være perfekt så umådeligt højt, så ingen kan opfylde dem, er drevet af penge.Twerk Queen

Vi lærer, hvordan “rigtige” dameben ser ud, når vi bladrer forbi en hårfjernings-reklame i det blad, vi læser, og ser meter lange, overnaturligt glatte ben, der er markerede uden at være muskuløse.

Vi lærer, hvordan den ”rigtige” numse ikke længere er en stram pariser-mås, men en stor, fyldig, rund og dog komplet glat bagdel, når vi scroller på Instagram. En kæmpe booty, der trodser tyngdekraften og sidder lige under lænden. Og på trods af sin størrelse ikke har et eneste hint af hverken strækmærker eller ”appelsinhud”.

Vi bliver konstant præsenteret for det perfekte, og så er det op til os selv at sammenligne og vurdere, at vi ikke selv er perfekte… endnu.

Selvom vi godt ved, at billederne på instagram er opstillede og filtrerede, at kvinderne i reklamer og på forsiden af Vogue er photoshoppet til månen og tilbage igen, får disse krav til det perfekte stadig lov at påvirke os.

Vi er nødt til at anerkende, at ideen om at sætte kravene til at være perfekt så umådeligt højt, så ingen kan opfylde dem, er drevet af penge.

Det giver magt at definere disse idealer, fordi det skaber en uendelig stræben imod at leve op til dem. Netop denne stræben imod det uopnåelige er kernen af det kapitalistiske samfund. Et forbrug drevet af en følelse af mindreværd.

Først skulle vi være tykke – så tynde

Det er svært at sige, hvor præcis problemet starter. Hvor kommer idealerne fra? Når vi kigger på historien, kan vi konstatere, at de ændrer sig. De synes at være forbundet til magtpositioner:

Det var i barrokken moderne at være bleg og rund, fordi det symboliserede velstand at have nok mad og ikke behøve at arbejde udenfor. I vores vestlige overflådssamfund udviser det magt og kontrol at have en krop, der afspejler en kontrolleret diæt og masser af tid brugt på træning.

Hvem der har bestemt, at det skulle skifte, er svært at sige.

LÆS OGSÅ: Tre perfekte piger har alle fået kommentaren: Tag dig sammen!

Om det er medierne, forbrugerne, modehusene eller filmstjernerne, der vågner op en dag og beslutter sig for, at den lille trænede numse er yt, og den store runde booty er in, ved jeg ikke. Det er nok en kombination af alle ovenstående.

Måske er det heller ikke så vigtigt at finde ud af, hvem der startede idealerne. Jeg synes, at det er vigtigere ikke at være en af dem, der blindt reproducerer idealerne, men i stedet være en af dem, der stopper idealernes magt.

Jeg vil f.eks. langt hellere have det godt i min krop end at se ”smuk” ud og være sulten!Twerkqueen

Selvom jeg har lyst til at sige, at vurderinger og sammenligninger hører hjemme i en analyse og ikke i forholdet til vores krop, så er den måde at tænke på dybt integreret i os.

Derfor foreslår jeg i stedet, at vi ændrer kravene til det perfekte, sådan at det ikke længere er en umulig stræben, men opnåeligt for helt almindelige kroppe som din og min.

Hellere en glad krop end en “smuk” krop

Rigtig mange af de krav, vi har til de ”perfekte” kroppe, handler om at se ud på en bestemt og urealistisk måde, men kroppe er ikke skabt til at se ud. Kroppen er ikke til for andre eller til for, at du skal kigge på den udefra, den er til for, at du skal leve dit liv i den.

De er skabt til at være det fysiske, der bærer dig rundt i verden og giver dig mulighed for at interagere med den fysiske virkelighed, så du ikke kun befinde dig på et abstrakt/psykisk tankeplan. De kan selvfølgelig også bruges til at se ud, men jeg synes helt klart, vi har alt for meget fokus på at se ud vs. hvordan noget føles.

Jeg vil f.eks. langt hellere have det godt i min krop end at se ”smuk” ud og være sulten!

LÆS OGSÅ: Nu rækker mændene fuck til latterlige kropsidealer med plus size-reklame

Derfor synes jeg, at en vurdering af den perfekte krop vel også omhandler, hvordan den bærer dig rundt i verden, og hvordan det føles imens. Er det en rar krop at være i? Er det en glad krop? Kan den gøre de ting, man gerne vil med den? Er det en krop med ro og velvære?

Udfra sådan en vurdering er det komplet lige meget, om der er 5 kilo mere eller mindre på vægten. Det er lige meget, om din talje måler 68 cm eller 98 cm, så længe det føles rart, når den får et kram.

Og selvom vi taler rigtig meget om, at man skal synes, man selv er smuk, når man kigger sig i spejlet, så ville jeg faktisk mene, at det er vigtigere at man ser en glad krop end en smuk krop.

Så lad mig foreslå denne vurdering: Den perfekte krop er alle kroppe, der er kroppe … punktum.

Fordi en krops formål er at være krop – og så længe den gør det, lever den op til sit mål og er derfor per definition perfekt.

Så stop med at tænke så meget over, hvordan man er en rigtig krop og gå ud og lev dit liv med den fantastiske krop, der gør det muligt!

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder