Cecillie, Samuel og lille William Foto/ Privatfoto

Cecillie og Samuel var ulykkelige: Det er et tabu at sige, at man ikke elsker at være forældre

Vi taler alt for lidt om, hvor hårdt det er at blive forældre, mener parret.

Nogle nætter måtte Cecillie Edgar forlade sin lejlighed for at få luft.

Så efterlod hun sin kæreste og baby indenfor og vandrede op og ned af de mørke gader for at være alene.

To måneder inde i forældreskabet så det hele sort ud for Cecillie, Samuel og lille William.

“Hvorfor havde ingen fortalt os, at det var så hårdt at blive forældre?” spørger Cecillie Edgar nu, 15 måneder efter hun blev mor.

Mange går fra hinanden, når de får børn

William var ellers ikke en ups’er. 26-årige Cecillie Edgar og 27-årige Samuel Maile vidste, at de gerne ville være forældre. Og da Cecillie blev gravid, kunne de slet ikke få armene ned.

“Vi havde et perfekt forhold. Vi skændtes aldrig og svævede egentlig rundt på en lyserød sky,” siger Samuel.

Danica tabte sit første barn som 25-årig. Hun fortryder, hun ikke turde tale om det

Men da William kom til verden i februar 2017, ændrede alt sig.

“Jeg blev enormt overrasket over, hvor hårdt det var. Ikke bare gråden og de søvnløse nætter, men hvordan det ændrede mit og Samuels forhold,” siger Cecillie.

“I perioder var jeg i tvivl, om vores forhold kunne holde til det.”

Fra den ene dag til den anden gik Cecillie og Samuel fra aldrig at skændes til at være uenige nærmest hele tiden. De lange nætter, den manglende søvn og de huslige pligter tårnede sig pludselig op og blev uoverskuelige problemer.

Majas forældre er fætter og kusine: “Folk bliver helt stille, når jeg fortæller det”

“Det føltes, som om vi slet ikke kunne kende hinanden mere,” siger Samuel.

Cecillie og Samuels situation er langt fra enestående. Tal fra Danmarks Statisik viser, at flest forældre flytter fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen falder med børnenes alder.

Tabu at tale om

Skammen var det værste for Cecillie de første måneder som forælder. Hun skammede sig over ikke at være en god nok mor, hun skammede sig over, at hende og Samuel var blevet dårlige kærester, og hun skammede sig over, at hun til tider synes, det hele var forfærdeligt.

Men når Cecillie snakkede med andre om det, blev hun overrasket over, hvor tabubelagt det egentlig var at sige.

Hvordan Luis spyttede og fandt sine biologiske forældre på den anden side af jorden

“Det var ikke rigtig noget, jeg kunne snakke med nogen om. Og det var det samme, da jeg udviklede en fødselsdepression. Hvis jeg fortalte til nogen, hvor hårdt det var derhjemme, kiggede de på mig, som om jeg var farlig for mit barn,” siger hun.

I dag er Cecillie og Samuel kommet sig over det værste chok. De er blevet bedre til at indgå kompromiser og har anerkendt, at de ikke er dårlige forældre, fordi de synes, det kan være hårdt.

Men de ville begge ønske, at der havde været mere åbenhed omkring, hvor meget en baby kan påvirke forholdet. At man i højere grad talte om, at en baby ikke bare styrker ens forhold, men kan være en udfordring for kærligheden.

“Det kunne være rart, hvis det hele ikke skulle være så poleret, men at man godt måtte sige højt, at det er svært,” siger Cecillie.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder