30-årige Katrine Blauenfeldt opfordrer kvinder til at være bedre til at sige ja, når de gerne vil have sex. Foto/ Privatfoto

Insta-feminist: Det er ikke Instagrams skyld, hvis du hader din krop

Woman-spreading. Prutter. Strækmærker. Tømmermænds-ansigt. Selfie på lokum.

Debattøren og den feministiske foredragsholder Katrine Blauenfeldt er træt af absurde kropsidealer, især på Instagram. Så hun bekæmper dem med egen krop på profilen glitly, hvor hun lige nu har 11.900 følgere.

Og det indebærer, at hun viser sin hverdag frem, som den virkelig er. Hendes visuelle dagbog inkluderer bar hud og kløen i skridtet. Og feministiske og kropspositive budskaber.

LÆS OGSÅ: Croquismodel: ”Det er ikke mig som menneske, der er blottet. Det er min krop”

Det fortæller hun om til Broadly.

Men hun mener ikke, at man kan skyde skylden på Instagram, hvis man har det dårligt med sin egen krop:

LÆS OGSÅ: J-Law om første nøgenscene siden hacking: “Der er forskel på, om man har givet samtykke eller ej”

”Jeg synes, vi efterhånden lever i et samfund, hvor ingen tager ansvar for deres eget liv. Hvis man har det dårligt med sin krop, så er det Instagrams skyld, hvis man har trust issues, så er det ens fars skyld, fordi han forlod en, da man var lille.”

“Det er ikke en anden persons ansvar at sørge for, at du har det godt med din krop. Hvis du får det dårligt med din egen krop, fordi du ikke ser andet end trænede babes i bikinier på Barbados, så lad være med at følge de personer,” siger hun til Broadly.

LÆS OGSÅ: Katrine led af spiseforstyrrelse: Nu viser hun sin krop frem

Imens fortsætter hun med at skabe et alternativ til “trænede babes i bikinier på Barbados”.

Det er svært at hade sin egen krop – for slet ikke at snakke om hendes – hvis man følger med på glitly:

Vulvasandheder. Part 1. Indtil for små to år siden fjernede jeg al min kønsbehåring. Det havde jeg gjort, siden jeg var 15, så det virkede bare naturligt for mig. Jeg begyndte at blive vokset i stedet for at barbere for to år siden, men da dette resulterede i virkelig mange betændte hårsække, så blev jeg nødt til at give min bikinilinje og mine kønslæber noget ro. Så min kønsbehåring voksede og voksede, og for første gang i mit liv, så jeg, hvordan jeg så ud med fuld busk. Og jeg elskede det! Jeg valgte så at beholde min pels, men trimmede det stadig en gang eller to om måneden, indtil i går. I går opdagede jeg, at jeg er uduelig med min kønsbehåringssaks, så der var totter, der var ret lange, og nogle, der var ret korte. Jeg besluttede mig for at fjerne det hele, så det kunne gro ud påny og blive jævnt og fint igen. Men fuck, hvor jeg dog fortryder den beslutning i dag! Det klør jo så pikkemeget! Og så er det virkelig ikke behageligt at køre sine fingre over sine kønslæber, når der er 24-timers stubbe på dem! #vulvasandheder

A post shared by Katrine Blauenfeldt (@glitily) on

A portrait of the feminist as a young woman.

A post shared by Katrine Blauenfeldt (@glitily) on

På kvindernes internationale kampdag talte vi med Katrine Blauenfeldt om, hvorfor kvindekampen i Danmark slet ikke er slut endnu.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder