Foto/ Maranatha Pizzaras/Unsplash

31-årige Signe vil aldrig have børn: Nu kan hun ikke finde en kæreste

For to år siden valgte Signe Madsen at blive steriliseret.

Hun har aldrig nogensinde haft lyst til at få et barn, skriver hun i en klumme i Kristeligt Dagblad.

Faktisk brød hun sig ikke selv om at være barn, men længtes mod voksenlivets dybe samtaler og følelse af frihed.

Men hun har drømt om at finde en mand i sit liv. Nu er hun 31 år, og hun fortæller, at det er kommet bag på hende, hvor svært det er at finde kærligheden.

Hun føler, at mænd vælger hende fra, netop fordi hun ikke vil have børn:

LÆS OGSÅ: 27-årige Elisa vil ikke have børn: Hvorfor tror alle at de skal blande sig i min beslutning?

“Dog havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at en sterilisation skulle afskære mig fra muligheden for kærlighed og tosomhed, men det er ikke desto mindre den realitet, jeg nu må se i øjnene.”

“Det er gået op for mig, at mennesker får børn af to årsager, meget fornuftige og rimelige årsager, vil jeg gerne tilføje: for at få kærlighed og for ikke at blive alene, og når man som jeg har valgt at fratage mig selv muligheden for at få børn, skal der ikke den skarpeste hjerne til at regne ud, hvad jeg i så tilfælde må undvære.”

LÆS OGSÅ: Hvis du vil have ligeløn som kvinde, skal du ikke få børn

Signe Madsen skriver i sin klumme, at hendes egen barndom ikke var lykkelig. Derfor er hun særligt bevidst om, det ansvar der følger med at sætte et barn i verden.

Hun vil gerne gøre op med danskernes forestilling om “kernefamilien som indbegrebet af succes”.

Og hun ville ønske, at hendes beslutning om ikke at få børn blev mødt af større forståelse på dating-markedet, hvor hun helst vil ses som den kvinde hun er, med værdier, empati og kærlighed – ikke en kvinde, der kan føde.

LÆS OGSÅ: Alexandre på 29 år: Jeg bliver også shamet fordi jeg ikke vil have børn

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder