Stine Risgaard troner bag en nedlagt impala. Foto/ Privatfoto.

23-årige Stine skyder dyr: Det er en helt vild følelse

Stine har været jæger, siden hun var 16 år. Det er en mandsdomineret verden - men det gør hende intet.

Stilhed. Absolut stilhed.

I den stilhed kan den 23-årige bachelorstuderende Stine Risgaard sidde længe. Helt alene og skjult i et krat iklædt sin camouflagejakke og mørke bukser.

Der kan godt gå flere timer, hvor det eneste, Stine laver, er at spejde ud i skoven. Men det er det hele værd, når hun pludselig får en buk på kornet.

“Den adrenalin, der pumper gennem kroppen, når jeg lægger an til at skyde. Det er en helt vild følelse, der slet ikke kan beskrives,” siger Stine Risgaard.

En kvinde med en riffel i hånden

Stine Risgaard var bare 16 år gammel, da hun første gang fik stukket et haglgevær i hånden. Siden har hun været på mange jagter og løsnet mange skud.

Jessica og Malena lever af fede larver, store orme og fårekyllinger

Hun er en af de få kvinder i Danmark, der går på jagt. Selvom flere og flere bliver jægere, er det stadig en mandsdomineret verden. Ud af de 177.000, der indløste jagttegn sidste år, var kun omkring 11.400 kvinder.

Det gør dog ikke Stine Risgaard noget at være en af de få kvinder, der kan afstandsbedømme vildt og føler sig tilpas med en riffel over skulderen.

“Det er da tit, jeg er den eneste kvindelige jæger. Men når jeg er af sted, så er det ikke noget, jeg tænker på. Det er ikke noget, der bliver set ned på,” siger hun. 

Stine Risgaard får et kram af sin far, efter hun har skudt en buk.

Stine Risgaard har gået på jagt med sin far, fra hun var helt ung. Dengang fik hun lov til at gå forrest og klappe vildtet op, eller sidde helt stille ved siden af sin far, mens de ventede på, at en buk skulle forvilde sig forbi deres skjulested i skoven.

“Jeg får tit at vide, at jeg er mega dygtig – af en pige at være”

Siden Stine Risgaard fik jagttegn, har hun gået på jagt omkring 10 gange årligt.

For der er bare noget helt specielt ved at skyde et dyr. Den følelse, når man trykker på aftrækkeren, har Stine Risgaard svært ved helt at sætte ord på.

“Når jeg har afgivet skuddet, så ryster jeg helt vildt. Hvis man har ramt, så er det bare en glædesfølelse, der pumper rundt i kroppen.”

Dyret skal have en chance

Stine Risgaards interesse for jagt har også taget hende på eksotiske rejser. I Afrika var hun på impala-jagt. Og selvom hun har skudt både bukke og en enkelt rå før, så var der alligevel noget særligt ved at skyde den langhornende antilope.

“Vi brugte tre dage på savannen, før jeg kom tæt nok på til at ramme. Så det var en sejr, da det endelig lykkedes at få ram på én.”

E-sports-stjerne: “Ikke alle drenge har lyst til at have en pige på holdet”

Men om det er en buk eller en impala, Stine Risgaard får på sigtekornet, så er der en ting, der er vigtigt for hende: Og det er ikke bare at skyde dyrene for sjov.

“Jeg kunne aldrig finde på at skyde et dyr, hvis kød ikke skulle bruges til mad bagefter. Eller et dyr, der slet ikke have en chance,” siger hun.

Derfor har Stine Risgaard heller ikke meget til overs for dem, der mener, hun gør noget uetisk, når hun slår dyr ihjel.

4 ting du gør for miljøet, der grisser mere end det gavner

“Hvis du selv spiser kød fra frysedisken, så klinger det hult at sige, jeg gør noget forkert,” siger hun.

Så Stine Risgaard har ikke tænkt sig at lægge riflen på hylden. For hende er det en hobby, hun gerne vil blive ved med resten af sit liv.

“Jeg håber da, at jeg stadig går på jagt, når jeg er 65 år,” siger hun.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder