Ifølge Henrik Theilfra Foreningen for Dansk Internethandel, ankommer der hvert år 10 millioner pakker til Danmark, som er blevet bestilt igennem appen Wish. Foto/ Mads Claus Rasmussen/Scanpix Denmark

Vi bestilte 20 pakker på Wish. Én dukkede op

For fire måneder siden bestilte vi 20 ting på Wish. Vi har endnu kun modtaget én.

Hvem ville ikke lade sig friste af en ekstern harddisk på en terabyte til kun 21 kroner eller en toiletrulle med Donald Trumps ansigt til 7 kroner?

På den populære app Wish er de fleste ting så billige, at det kan være svært at holde dankortet i lommen.

Det er formentlig den primære grund til, at Wish.com på få år er blevet den femtemest populære netbutik i Danmark. Hvem kan ikke lide at gøre en god handel?

Hvor langt vil folk gå for at få en gratis brugt stegepande?

Kigger man på TrustPilot, tegner der sig dog et noget mindre flatterende billede af appen. Her skriver mange brugere nemlig om, hvordan de aldrig modtager de ting, de har bestilt på Wish, og at kvaliteten generelt er meget dårlig.

Tilbage i november satte vi os derfor for at undersøge, om det virkelig stod så grelt til.

Og ja, det gør det!

Ud af de 20 ting, som vi bestilte på appen til en samlet værdi af 515 kroner, har vi kun modtaget én pakke. Et mærkeligt USB-kamera man kan optage film med.

Efter fire måneders ventetid er dette det eneste, vi har modtaget fra Wish.

Ikke direkte svindel

Hos Foreningen for Dansk Internethandel er kommunikationschef Henrik Theil ikke overrasket over vores dårlige oplevelse med Wish.

“Man kan ikke sige, at det direkte svindel –  bare virkelig dårlig kundeservice. Men da Wish er en platform, hvor man ofte køber varer direkte fra små asiatiske leverandører, som måske ikke går så meget op i kundetilfredshed, så kan man ikke rigtig forvente andet,” siger han.

App vil hjælpe dig med at finde ud af, om din flirt vil knalde

Foreningen for Dansk Internethandel har flere gange advaret om, at det er uklogt at bestille billige kinesiske produkter, som man blandt andet kan købe på Wish.

“Det er vores vurdering, at de ikke konkurrerer på lige vilkår med andre netbutikker, da de bevidst undgår at betale moms eller told på de over 10 millioner pakker, som de hvert år sender til Danmark,” siger han.

Og da de udenlandske producenter ikke er underlagt samme regler og krav som danske og europæiske firmaer, kan de ting, du modtager med posten fra Kina, endda være direkte sundhedskadelige.

Manden bag FixMinOpgave: ”Jeg synes ikke, det er ulovligt. Og min mening er vigtigst”

Forbrugerrådet Tænk fraråder eksempelvis, at du køber elektriske produkter, legetøj, køkkenredskaber eller kosmetik på udenlandske netbutikker som Wish.

“Vi har endnu ikke foretaget nogen større videnskabelige undersøgelser, men når varerne er så billige, er det svært at forestille sig, at de opfylder de europæiske krav,” siger Helen Amundsen, der er seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.

Tænk dig om

Okay, men i det mindste kan man vel få sine penge retur?

Svaret er nej.

Vi har forgæves forsøgt at få refunderet de 19 ting, som vi endnu ikke har modtaget fra Wish. Indtil videre har vi fået returneret 24 kroner for et stort Trump-flag, som vi ellers gerne ville have modtaget.

En medarbejder fra Wish-teamet i Danmark meddeler i et skriftligt svar, at det ikke er muligt at få de resterende varer refunderet, da “firmaets 30-dages returpolitik er overskredet.”

4 ting du gør for miljøet, der grisser mere end det gavner

Og ifølge Henrik Theil er der egentlig ikke så meget mere at gøre som forbruger.

“Det er selvfølgelig beklageligt. Det eneste, du kan gøre, er at tænke dig om en ekstra gang, inden du bestiller noget fra en udenlandsk netbutik som Wish,” siger han.

“Og hvis man skal tage bæredygtighedshatten på, så giver det heller ikke nogen mening, at du kan købe en dims for 7 kroner, som bliver fløjet til Danmark fra Kina og leveret til din dør af Post Nord. Det må der helt sikkert være nogen, som taber penge på. Det er i hvert fald ikke godt for miljøet.”

Øv, der røg lige 491 kroner fra kaffekassen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Wish.

luk

Film, tv og serier

Vis flere nyheder