To af de absolut største podcast-stjener herhjemme. Tim Hinman og Krister Moltzen fra Third Ear. De er suverænt de bedste til at fortælle gribende historier med lyd. Foto/ POLFOTO / Peter Hove

Her er de danske podcasts du burde tjekke ud

I weekenden er der Podcast Festival i København, og derfor giver vi dig her en række danske podcasts, som vi anbefaler at lytte til, hvis du ikke allerede kender dem.

Der efterhånden kommet virkelig mange gode danske podcasts.

Så mange, at der i denne weekend afholdes en hel Podcast Festival i Skuespilhuset i København.

Men hvis du ikke er helt med på, hvordan du skal navigere rundt i podcast-junglen, så har jeg her samlet en række af de bedste podcasts fra programmet.

Der er lidt for enhver smag.

Til dig, som elsker en god historie

Når det drejer sig om god historiefortælling, er der ingen som tilnærmelsesvis kan måle sig med Third Ear (Det skulle da lige være podcastserien ‘Nattens Dronning’ fra P1).

Og hvis du ikke har hørt nogle af Third Ears produktioner endnu, så se at komme igang!

Det var blandt andet dem som lavede den episke podcast: ‘I et forhold med‘, som blev filmatiseret i år. Og så har de faktisk også interviewet Raket-Madsen længe før hele den tragiske sag med journalisten Kim Wall.

Jeg har endnu ikke haft tid til at lytte til deres seneste podcast-serie: ‘Enden er nær – din guide til jordens undergang’, som udkom for et par dage siden. Men jeg glæder mig godt nok til at høre, hvad de to radiokompagnoner Tim Hinman og Krister Moltzen har fundet på denne gang.

Third Ear er tilbage! Kender du en, der skal lytte med?

Posted by Politiken on Monday, November 13, 2017

 

Til dig, der er nørdet

Personligt elsker jeg, når folk nørder igennem og er passionerede omkring et enkelt emne. Her er den historiske podcast ‘Kongerækken’, nørderne fra ‘Han Duo’ og teknologimagasinet ‘Elektronista’ nogle ret solide podcasts, som virkelig formår at gøre nogle smalle emner interessante.

Men hvis du lige som på vores søster-side SKÆRM bruger uanede mængder af din fritid på at ligge under dynen og kværne tv-serier, så vil jeg klart anbefale dig at lytte til podcasten: ‘Binge – med Frederik og Kasper‘.

Hver uge giver de dig både de seneste nyheder fra serie-verdenen, og så er de gode til at melde spoiler-alert, når de begiver sig ud på følsomt territorie.

Til dig, der gerne vil være i godt selskab

Der findes mange danske podcasts, hvor det i lige så høj grad er værterne, man lytter til, som de folk de interviewer. Et godt eksempel er de tidligere sorte spejdere Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, som har podcasten: ‘Anders & Anders’.

Hvis du er mere til ærlig venindesnak, så vil jeg klart anbefale ‘Fries before Guys’.

LÆS OGSÅ: Jeg trådte ind i et kunstværk og blev bedt om at smide tøjet. Langsomt

Min personlige favorit er dog ‘Programmet om Ingenting’. Et program som ja…. vitterligt ikke handler om noget.

I hver episode har de to Enné-brødre en ny gæst i studiet, som fortæller om sit forhold til alt fra wienerbrød, håndsæbe og folk som tager skoene af, når de er ude og flyve.

Det lyder måske dumt, men tro mig: Du lærer faktisk overraskende meget om skuespilleren Bodil Jørgensen, ved at høre om hendes foretrukne emoji. (Hint: 🦃💨)

Vi er tilbage med en ny episode 💯Vores gæst er legenden Bodil Jørgensen, og vi taler om de bedste shawarmabarer på…

Posted by Programmet om Ingenting on Monday, May 8, 2017

 

Til dig, som kan lide dybfølte interview

Det, som også gør podcast til et så fantastisk medie, er, at der ikke er nogen forudbestemt tidsramme, som skal overholdes. Det gør blandt andet, at man kan komme meget tættere på de personer, som bliver interviewet.

Det synes jeg, at podcasten ‘Tårekanalen‘ af Rikke Collin er et rigtig godt eksempel på. Det samme er ‘Bucket List‘ fra Heartbeats.

Der er dog ingen, som kan åbne folk op som journalisten Iben Maria Zeuthen. Indtil for nylig var hun vært på programmet ‘Det Næste Kapitel‘ på Radio24syv, hvor hun hver uge interviewede en aktuel kulturperson i to timer.

En time om mandagen og én i slutningen af ugen.

LÆS OGSÅ: Har Kirsten Birgit styr på sine trolde?

Iben Maria Zeuthen er nu stoppet som vært på programmet, men indtil hendes behagelige stemme igen rammer dine hovedtelefoner, synes jeg, at du skal dykke ned i det store arkiv af tidligere programmer, som blandt andet ligger på Itunes.

Særligt interviewene med musikeren Nils Brandt fra bandet The Minds of 99 og Kira Skov, gjorde et stort indtryk på mig. Og så er der selvfølgelig denne her svipser med en meget gnaven Stig Møller.

Sikken dårlig dag, han har i dag ….Iben Zeuthen fra Radio24syv – Det næste kapitel måtte i dag kaste håndklædet i ringen og opgive sit interview med Stig Møller. Det efterlod hende med et halvtomt program. I dette sammendrag kan du høre, hvor de to gik galt af hinanden.

Posted by Radio24syv on Friday, October 30, 2015

 

Til dig, der interesserer dig for musik

Der findes et hav af gode musikpodcasts, hvor der bliver gået i dybden med en enkelt kunstner eller musikgenre.

Programmet ‘Sangskriver’ med Jonas fra Puls (aka. Jonas Gülstorff), giver et unikt indblik i, hvordan forskellige musikere arbejder med deres sangskrivning. På blot tre timer skal de nemlig komponere et helt nyt nummer om et emne, som en lytter giver dem.

Og i disse tider, hvor vi alle shopper rundt i det uoverskueligt musikudbud på de mange streamingtjenester, er der noget virkelig befriende over podcasten ‘Album’ med Kristina Leth og musikjournalisten Ralf Christensen. Her dykker de to musikelskere nemlig ned i et enkelt album ad gangen, som på den ene eller anden måde, har præget musikhistorien.

LÆS OGSÅ: 5 gange hvor musikken gjorde en tv-serie uforglemmelig

Deres podcasts er fyldt med sjove og overraskende anekdoter, og jeg har flere gange genfundet gamle musikromancer, fordi man netop giver sig selv tid til at høre et helt album til ende.

Tjek det ud. De har lavet podcasts om 50 album, så mon ikke at du kan finde en af dine yndlingsplader i bunken.

Jeg var personligt mest vild med den gamle sæson, som kørte på P6 Beat, men de nyere programmer på The Lake er også virkelig gode.

Posted by Podcast Festival on Wednesday, November 15, 2017

Få dagens overblik fra FORMAT. Direkte i Messenger. Meld dig til her.

luk
Vis flere nyheder